Er nyhedshistorierne du ser på nettet rigtige eller er de fake?

Hvorfor findes de?

Hvor langt vil du selv gå for at få likes?

Her kommer der til at ligge en interaktiv dokumentarfilm på 30 minutter, hvor brugeren kan producere fake news Hvert valg giver et vist antal likes. Det er ikke altid en fordel at holde på sandheden og objektiviteten.

Baggrund

Tidligere var det fra aviserne og andre nyhedsmedier, hvor såkaldte ”gatekeepers” eller redaktører sørgede for, at alt indhold blev faktatjekket før det blev trykt. I dagens sociale medier er det anderledes. Der er så mange informationer der skal tages stilling til. Ofte er det de mest ekstreme og højtråbende der bliver hørt fra for det saglige og lødige informationer, der ryger lidt i baggrunden.

Det går ud over sandheden og objektiviteten.

Da mange unge får al deres nyheder om samfundet gennem sociale medier er der fare for misinformation.

I dag må de unge de derfor selv lære at sortere de nyheder, de bliver præsenteret for. Ellers kan de ende med at stå med et meget forkert indtryk af virkeligheden. Og da demokratiet er bygget på at folk er vidende om samfundsforhold går det ikke rigtig op.

Historisk set har der altid floreret rygter. De fik folk til at vende hovederne og høre efter. I dagens sociale medier virker det på samme måde. Her kan rygter blot spredes med lynets hast til hele verden. Få var kyniske nok til at udnytte dette i stor stil før præsident Trump kom på banen med egne Twitter-posts på de sociale medier. Trump viste os hvor effektivt PR-maskinen kunne blive. Det valgte Trump at udnytte. [NR1] Han kaldte det ovenikøbet den etablerede presse for ”fake news”. Det var ikke saglige argumenter, som han lagde frem. Derimod følelsesudbrud [NR2] og konspirationsteorier, som gav hans politiske mærkesager en enorm eksponering. Det betød, at hans historier blev spredt for alle vinde og endda endte i de etablerede medier.

Trumps posts har faktisk inspireret mange politiske partier herhjemme. Nu twitter Mette Frederiksen og andre melder ud med hurtige budskaber inden informationerne er blevet bekræftet. Det gælder ikke længere om at være objektiv og fair og afveje interesser, når et budskab præsenteres. I stedet drejes historien, så den skaber maksimal opmærksomhed, interesse og dermed støtter ens eget projekt. Målet helliger midlet.

Vi mener, at det er vigtigt at bevidstgøre de unge om de teknikker, der ligger bag fake news, så de selv er i stand til at få øje på den når den opstår i deres egen virkelighed.

Dette vil vi gøre med en interaktiv film, hvor de selv skal tilrettelægge nyheder med det mål at opnå flest mulige likes fra sit publikum på sociale medier.

Filmen

En interaktiv film er en film der flere gange undervejs lader brugeren tage et valg mellem 2 muligheder, der så afgør hvad der kommer til at ske i det videre forløb.

I denne film vil den individuelle seer ( brugeren) have en rolle som udgiver af nyheder og vil med sine valg af forskellige versioner være enten få magt og indflydelse gennem fake news eller vælge den sobre rute.

Det starter med at brugeren introduceres for en række begivenheden fra den senere danske medie historie som brugeren kan arbejde videre med.

Følgende områder vil være hovedkapitler i filmen:

Flygtningene ankommer

Eksplosioner af voldtægter begået af flygtninge og antisemitiske angreb er nogle af de alternative fakta, som det nye et lille nyhedsbureau udokumenteret serverer for læserne. Til at begynde med bliver du stillet overfor nogle valg der skal gøre nyhederne mede interessante for seerene.

Den første coronasmitte i Danmark.

Vi var ikke mange dage inde i januar, før de første konspirationsteorier om coronavirusset begyndte at florere på sociale medier. De mest hårdnakkede af teorierne bygger på historien om, at medicinalfirmaer bevidst spreder coronavirus for at tjene penge på en vaccine.

Det angivelige ’bevis’ for påstanden er en patentansøgning i omløb, der skulle indikere, at en hemmelig vaccine allerede findes, i modsætning til hvad myndighederne hævder. Patenthaverne, der har eneret til at producere vaccinen, vil selvsagt kunne tjene styrtende summer, lyder argumentet. Er det den version du skal videreformidle?

Minkene udgør en smittefare og skal slås ihjel. Fake news.

Avisen nævnte, at det var usikkert, om beskeden var nået ud til alle, fordi tre minkavlere, som de havde talt med, nægtede at have fået den - men en læge fra SSI slog tvivlen til side. Artiklen røg sent fredag aften ud på Ritzau og ind på hjemmesiderne hos landets aviser. Også denne. Og så kogte Facebook: 'Fake News'. 'Så røg Dagbladets faglighed'...

Den 10. januar var vi mange, der vågnede til den forskrækkelige nyhed om, at en demonstration arrangeret af de såkaldte »Men in black« imod coronarestriktionerne havde udviklet sig til voldelige optøjer med kamp mod politiet og opfordringer til at smadre byen. Selvom der er forskel på MAGA-terrorister og voldelige demonstranter på Rådhuspladsen, er der alligevel slående ligheder i deres verdenssyn, hvor myndighederne ikke kan stoles på, og demokratiet er overtaget af en diktatorisk elite, der bruger coronaepidemien til at undertrykke deres befolkninger.

 For hvert emne har brugeren mulighed for at præsentere nyhedsindslag på en måde der sikrer flere likes fra seerne. Fordrejninger sikrer større interesse, men til gengæld falder troværdigheden. Så det gælder om at vælge de vinklinger som giver det bedste resultat.

Vælges den opportunistiske vej kommer brugeren igennem alle manipulationsteknikkerne som er kendetegnende for fake news:

·       Trolle – Du får andre til at tage dine provokationer for pålydende.

·       Polarisere – Du uddyber eksisterende modsætninger mellem to grupper.

·       Miskreditere – Du nedgør kilden for at give den mindre vægt i den samlede debat.

·       Konspirere – Du opstiller scenarier, der bygger på modtagerne eksisterende mistro.

·       Følelsesmanipulere– Du publicerer opslag, der bruger følelserne til at manipulere med.

·       Efterligne – Du overtager en autoritet ved at udgive sig for at være en troværdig kilde.

·        

Der er steder i filmen hvor brugeren kan lave valg indenfor hvert tema. Valgene kan føre til nye spørgsmål, der så resulterer i små ændringer i filmen, eller måske at brugeren [NR3] går ud, fordi han eller hun er for ærlig og slet ikke er interesseret i at score flere likes. Under alle omstændigheder vil alle scenarier være lærerige. Og det er, uanset om man begår fejltagelser eller ikke.

Det kan også være at brugeren tager en mere saglig vej og kun publicerer historier som kan verificeres. Dette giver dog ikke flere likes og brugeren vil opleve at sakke håbløst bagud.

Når brugeren har kørt de forskellige cases igennem, vil brugeren have en samlet score. Men samtidig vil brugeren have gjort sig en masse tanker om manipulationerne bag. Det giver et godt kendskab til fake news og hvilke ”fordele” folk har i at udøve den.

Valget mærkes på egen krop, da brugeren hele tiden får valget mellem at være objektiv og ærlig og måske går på kompromis med at vælge at få mange likes.

Målgruppe

Filmen laves til en målgruppe i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, dvs. i alderstrinnet 15-18 år. Det er denne aldersgruppe, som skal til at stemme for første gang, og det er også er dem, der er meget udsat for fake news-kampagner, fordi de måske ikke har så meget forhåndsviden at sætte op imod den fake news, de bliver præsenteret for.

Distribution

Filmen vil kunne afvikles på YouTube, og der kan linkes til den. Den vil også kunne tænkt afviklet som en del af en undervisningsplatform hos Gyldendal, hvor vi i øjeblikket afvikler vores VR-serie, VRejsen, hvor skoleelever og andre kan rejse ud og møde klimaforandringerne der, hvor de er.

Firmaet bag

Fox Media Documentaries har en lang erfaring med at producere faktabaserede film i alle afskygninger. Filmene er blevet vist på DR, TV 2, NRK (norsk tv), SVT (svensk tv) Yle (finsk national-tv) samt i biografer, planetarier, på filmfestivaler og konferencer [NR4]  i en lang række lande.

Senest har Fox produceret den interaktive VR-dokumentarserie Biosphere VR, som i dag distribueres af Gyldendal til alle danske skoler. Læs eventuelt mere på www. Biospherevr.com eller www.vriskolen.com